Frigørelse af traumer

Modsat billedet af tigrene, der lever i deres naturlige, sibiriske omgivelser, kan mennesket i årevis befinde sig i et indre fængsel skabt af uforløste traumer. Traumer handler om tab af kontakt til os selv, kroppen, familien og verden omkring os. Dette tab kan finde sted langsomt over en periode, og vi tilpasser os de subtile skift. Vi fornemmer måske bare, at vi ikke har det så godt, uden at vi bliver bevidste om, hvad der foregår, nemlig at vores selvværd, selvtillid og følelse af velvære gradvist reduceres. Vores valgmuligheder indskrænkes, når vi undgår visse følelser, mennesker og situationer. Resultatet af denne gradvise indskrænkning af vores frihed er et tab af vitalitet.

Traumer er en realitet for mange mennesker

Indtil lidt før starten af år 2000 var psykologiens forståelse af traumer begrænset til ofre for bl.a. krig, fysisk, psykisk eller seksuelt misbrug og at blive forladt af ens nærtstående. I virkeligheden kan en serie af tilsyneladende mindre alvorlige oplevelser over tid have en traumatiserende effekt på mennesker, især på børn, som f.eks. lægeindgreb, små biluheld, fald og langvarig immobilisering i en sygeseng. Andre traumeudløsende faktorer kan f.eks. være højstressende vilkår på uddannelse, arbejde eller på hjemmefronten. Det er primært traumer forårsaget af andre mennesker, der medfører langvarige traumereaktioner og nødvendiggør langvarig traumeterapi, mens naturkatastrofer og uheld er lettere at behandle og komme sig over. Dette afspejler, hvor vigtigt det er, at vores omgivelser værdsætter og anerkender os for den, vi er, og at de ikke forsøger at ændre eller udnytte os.

Når det drejer sig om traumer, er mennesker forskellige. Det, der kan overvælde den ene person, overvælder ikke nødvendigvis den anden. Faktorer som gener, personlighed og opvækstbaggrund har en væsentlig indflydelse på, hvorvidt man er mere eller mindre disponeret for at udvikle traumer. Fælles for stort set alle mennesker er dog, at visse typer af oplevelser i barndom, ungdom og voksenalder kan mindske personens evne til at være nærværende og håndtere verden på en adækvat måde.

Nogle oplever kun milde traumesymptomer, som f.eks. stivnen, benægtelse og ekstrem følsomhed over for sanseindtryk, før de vågner op og får hjælp til at komme ud af traumefængslet. Andre udvikler en alvorlig grad af dissociering, hvor selvskade i form af f.eks. cutting, stofmisbrug eller ekstremsport synes at være den eneste vej ud af en tilstand, hvor man veksler mellem at føle intens smerte eller at føle ingenting.

Eftervirkningerne af et uforløst traume medfører et liv på kanten, hvor forskellige former for afhængighed kan belaste nære relationer og evnen til at tage hensigtsmæssige beslutninger. Ofte påvirker traumer mennesket på måder, der ikke viser sig tydeligt i årevis, indtil en triggende omstændighed genskaber følelsen af overvældelse, så man måske bryder ud i koldsved, bliver nervøs og joker med det, der gør ondt, for at dissociere fra smerten. At leve med et uforløst traume kan sammenlignes med at gå rundt med et brækket ben i konstante smerter, men hvor ingen andre kan se gipsen eller krykkerne.

Højstressende vilkår i det moderne samfund giver traumer

Vores moderne samfund er gennemsyret af en neoliberal, kapitalistisk ideologi, der via moderne management metoder (såsom Human Ressource Management) udøver en ensretning og holdningsbearbejdelse af mennesker med det formål, at vi skal være så effektive og økonomisk produktive som muligt.

Denne kapitalistiske ideologi er hovedårsagen til, at almindelige, sunde og raske mennesker i stadigt større antal rammes af alvorlige og undertiden invaliderende psykiske ubalancer og fysiske sygdomme pga. arbejdsrelateret stress.

Nogle af de konkrete forhold på en arbejdsplads, der nedbryder menneskets personlige og faglige integritet er:

1) Umulige arbejdsbetingelser, hvor arbejdet ikke kan udføres på kvalificeret vis, og hvor man efterfølgende bliver stillet til ansvar for fejl og mangler.

2) Effektivitetsjagt.

3) Urimelige arbejdsbyrder.

4) Benhård styring, kontrol og manualisering af arbejdet.

5) Selvrapporterings- og evalueringsmetoder.

6) Mobning.

Disse vedvarende belastningsfaktorer kan resultere i stress-sammenbrud, depression, forandringer eller forstyrrelser i personligheden og belastningsreaktioner, der har påfaldende lighed med traumereaktioner.

I denne tilstand har man en følelse af manglende værdsættelse af det, man gør. Intet er godt nok eller effektivt nok. Det føles som meget krænkende og ydmygende, men man bliver også forvirret, fordi man bliver løbet om hjørner med og ikke mere kan stole på sin egen fornemmelse. Man mister tilliden til sin egen arbejdsindsats, bliver tiltagende irriteret og ked af det, trækker sig fra kollegerne. Selvværdet er helt i bund. Fysiske symptomer hober sig op, fx hovedpine/migræne, mavesmerter, træthed, infektioner, svimmelhed, kvalme.

Når personer er så ramt af stressende og urimelige arbejdsbetingelser, at de udvikler et traume, er de i bogstavelig forstand ude af sig selv.

Vejen ud af helvedet

Hvis alle mennesker var i besiddelse af viden og redskaber, som kunne øge evnen til at være tilstede i nuet og gradvist forløse traumer, er jeg overbevist om, at mange ville kunne slippe ellers ’stædige’ symptomer som f.eks. fibromyalgi, depression, gentagetvang, kronisk træthed, apati, dissociering og psykosomatiske sygdomme. Hovedfokus for dit terapiforløb hos mig er derfor at anvende de mest effektive metoder til at komme tilbage i din essens og mærke friheden, efter måske i årevis at have været underlagt traumets kolde spøgelse.

I min egen proces fra traume-vortex til helbredelse af traumerne har det været en øjenåbner at arbejde i dybden med mine indre lag. Ved hjælp af traumeterapi og en spirituel praksis med regelmæssige meditationer er nogle af mine traumelag gradvist blevet transformeret. Jeg har modtaget healing, indsigter og knowhow, som forhåbentlig kan komme mine klienter til gode. Min grounding er i dag ikke længere lidt tilfældig. Via traumeforløsende værktøjer er jeg i stand til at være i en tilstand af fred og lykkefølelse, stort set når jeg ønsker at være det. Det har været muligt at genvinde min indre frihed takket være bl.a. SoulFlow Metoden og Somatic Experiencing Metoden.

Traumets faser

Vi bliver traumatiserede, når vores medfødte evner til at reagere på en opfattet trussel overvældes. Faserne ved mødet med en trussel er i store træk:

Fase 1 Stop: øget vagtsomhed og scanning af omgivelserne
Fase 2 Flugt: forsøg først at flygte
Fase 3 Kamp: kæmp, hvis man er forhindret i at flygte
Fase 4 Stivnen/tonisk immobilitet: frygt – stiv af skræk
Fase 5 Kollaps: man kollapser i hjælpeløshed

Såfremt man ’sidder fast’ i en eller flere af de ovenstående faser, kan man udvikle traumesymptomer. Når man stivner, stivner ens muskulatur som for et dræbende slag, og man føler sig stiv af skræk. Når man oplever døden som helt utvetydigt overhængende, kollapser man, og ens muskler falder sammen, som om de har mistet al energi. I forlængelse af denne standardreaktion føler man – når reaktionen er blevet kronisk, som det sker i forbindelse med traumer – at man befinder sig i en tilstand af hjælpeløs resignation. Dette sammenbrud og tab af livsvilje er centrale aspekter af et alvorligt traume.

Det at være lammet af frygt – eller at kollapse og blive følelsesløs – er en præcis beskrivelse af den fysiske oplevelse af stærk frygt og traume. Da kroppen udviser alle disse overlevelsesmuligheder, er det kroppens fortælling, som terapeuter må beskæftige sig med for at forstå disse reaktioner og mobilisere dem i forvandlingen af traumer. Når man begynder at bevæge sig ud af stivnetheden, er man ofte skræmt over intensiteten af ens egen energi og latente aggression, og man forsvarer sig mod fornemmelsernes kraft. Dette forhindrer den fuldstændige udladning af energi, som er nødvendig for at genoprette den normale funktion. Ikke-udladet energi oplagres i nervesystemet og danner en platform, fra hvilken traumesymptomerne kan dannes.

At helbrede traumer

Måden at helbrede traumer på er at være opmærksom på kroppens eget indre system i form af en naturlig søgen efter ligevægt og flow. Det er den dynamiske balance mellem de mest primitive og de højst udviklede dele af hjernen, der gør det muligt for os at opløse traumer og at integrere og forvandle vanskelige følelser. Vellykket behandling er et spørgsmål om at hjælpe mennnesker med at sikre, at den observerende præfrontale cortex i hjernen forbliver aktiv, mens den samtidig oplever de rå, primitive sansninger, der genereres i hjernens ældste dele (det limbiske system, hypothalamus og hjernestammen). Nøglen til dette foretagende er evnen til trygt at opleve både intense og mere subtile kropssansninger og følelser.

Der findes en forbundet hjernestruktur, der ser ud til at varetage netop denne funktion. Kilet ind mellem det limbiske system og den præfrontale cortex finder vi insula (tæt på det limbiske system) og gyrus cinguli (tæt på cortex). Kort fortalt modtager insula inputs fra kroppens indre strukturer, herunder muskler, led og de indre organer. Insula og gyrus cinguli bidrager i fællesskab til, at vi kan forstå disse primitive sansninger ved at forene dem til nuancerede følelser, perceptioner og kognitioner. At opnå adgang til denne funktion er en nøgle til forvandling af traumer og vanskelige emotioner. Når en person lider af et uafklaret traume, vil forskellige aspekter af traumatisk association fortsætte i fastlåste mønstre, som er uhensigtsmæssige, fordi mønstrene er blevet repetitive og optræder som forvrængninger af den aktuelle virkelighed.

Behandling af traumer

Behandlerens opgave er primært at lægge mærke til, hvilke elementer en klient udtrykker, som er gamle, betingede, ineffektive mønstre, og hvilke der mangler helt, fordi de ubevidst er skjult. Når terapeuten kan læse dette kort, kan der tilbydes redskaber til at frigøre klienten fra at blive fanget i de indarbejdede, fysiologiske associationer fra fortiden. På denne måde kan klienter genvinde en sund, fleksibel og dynamisk tilgang til de nye oplevelser og erfaringer, som tilværelsen bringer.

Man må under traumeterapiforløbet genskabe kontakt til sine mest primitive instinkter og mærke sig selv for at blive hel. Tigeren er metafor for at have kontakt til de helbredende og selvregulerende instinkter.

På samme måde som et hus bygges op fra grunden og støbes på et solidt fundament, forholder det sig med mennesket. Vi har brug for en solid jordforbindelse for at stå stabilt og sikkert. Jeg ser menneskets syv primære chakraer som de væsentligste byggesten til at danne et solidt indre hus. Chakraer i ubalance er ligesom kort i et korthus: de vælter let i stormen. Chakraer i balance er derimod som mursten i velbyggede huse: de bliver stående.

Chakraet som organisationscenter

Et chakra er et center, som modtager, assimilerer og udtrykker livskraftenergi. Ligesom følelser eller tanker kan påvirke vores vejrtrækning, hjerterytme, metabolisme og fysik i det hele taget, påvirker aktiviteterne i de forskellige chakraer vores celleproces, kropsform, tanker og adfærd. Blokeringer i chakraerne opstår primært af traumer. For enhver vanskelighed, der opstår i livet, udvikler vi håndteringsstrategier. Når vanskelighederne fortsætter, bliver disse håndteringsstrategier kroniske mønstre, forankret i kroppen og psyken som forsvarsstrukturer.

Med tiden danner disse forsvarsstrukturer anspændte mønstre i vores muskulatur, som begrænser det frie energiflow, endda når virkelige trusler ophører. Denne kroniske spænding kaldes kropsrustning. Den påvirker kropsholdningen, åndedrættet, metabolismen, emotionelle tilstande, perceptioner, fortolkninger og overbevisninger. Vi ser manifestationer af forsvarsstrukturerne i vores relationer, arbejde, kreativitet, sundhed osv., og dette er med til at forstærke mønstrene, der således vokser med tiden.

Traumer i de syv chakraer

Når menneskets basale behov og rettigheder trues, er der grobund for at udvikle traumer i de enkelte chakraer. Hvad enten det handler om retten til at bruge sin krop, føle, sætte grænser, elske, udtrykke sin kreativitet, bruge sin intuition eller meditere, er der mange måder, som et menneskes rettigheder kan krænkes på og dermed skabe traumer.

Der kan findes traumer i hvert enkelt chakra, hvilket skaber grundlaget for udviklingen af blokeringer. Et chakra er som en enkelt etage i et højhus på syv etager. Når man vælter den ene etage ved at skabe et traume i den pågældende etage, så vælter man også nogle af eller alle de andre etager i bygningen. Traumer er en kompliceret størrelse, idet de kan lave ravage på mange niveauer af mennesket på samme tid, med mindre traumerne forløses.

Når man forløser et traume i én etage, vil det tilsvarende kunne heale traumer på andre etager. Traumer kan hænge sammen i flere dele af bygningskomplekset. Såfremt traumer i nogle af de øverste etager er meget stærke, kan det være, at de øverste etager helt nedbrydes og forsvinder. Når jeg arbejder med chakraer i forholdt til traumeterapi, går jeg sammen med dig ind og forvandler de delvist nedbrudte eller helt kollapsede etager i dit indre hus.

Så hvordan kan traumer hos en klient behandles i det psykoterapeutiske rum?

Svaret er, at neden under traumesymptomerne ligger en indre tiger og kæmper for at få traumeforløsning. Ved at være opmærksom på kroppens instinkter og naturlige søgen efter ligevægt og flow, er det muligt at opløse traumer. Vellykket behandling er et spørgsmål om at hjælpe mennnesker med at sikre, at den observerende præfrontale cortex i hjernen forbliver aktiv, mens den samtidigt oplever de rå, primitive sansninger, der genereres i hjernens ældste dele. Som psykoterapeut er nøglen til at lykkes med dette foretagende at guide klienten ind i dennes kropsfornemmelser, sansninger, billeder, adfærdsstrategier og tolkninger på en tryg måde. Derved er det muligt for klienten at opleve både intense og mere subtile kropssansninger og følelser, der forvandles og heales.

Belastende traumesymptomer i form af overdreven årvågenhed, pludselige humørsvingninger, frygt for at dø og skam behøver således ikke at gentage sig i et endeløst loop. Det er muligt at bryde igennem det traume-vortex, som flashbacks og natlige mareridt består af. Vi kan gribe fat om essensen af traumet, gendanne evnen til at elske og blive fri for følelsen af at være en levende død. Vi har alle medfødte ressourcer til at heale vores traumer og dermed skabe øgede livsindsigter. Disse ressourcer kan for en tid ligge i dvale, men de findes lige neden under overfladen af traumesymptomerne.

Til de mennesker, som plages af traumets kolde spøgelse og lever indespærret i flashbacks af frygt, skam og smerte, håber jeg at have formidlet en dybere forståelse af, at traumatiserede personer ikke lider af en kronisk sygdom, men af en læsion, der kan forvandles og helbredes. Ved hjælp af en række effektive metoder findes der en nøgle til permanent fred og etablering af ligevægt. Disse metoder kan være med til at støtte traumatiserede klienter på deres rejse mod indre transformation og velvære.

Traumeforløsning og spiritualitet

Ud over at regulere energisystemets naturlige søgen efter indre ligevægt ved at gennemgå en række kropslige, følelsesmæssige og mentale processer, er der et aspekt af traumer, som er lige så væsentligt at have i betragtning, nemlig åndelighed. De hjernestrukturer, der er centrale i opløsning af et traume, spiller også en central rolle i forskellige åndelige og ’mystiske’ tilstande. Dette fænomen kan for eksempel erfares under transformerende rummeprocesser, som at en healende ’skytsengel’ bliver aktiveret, så snart man tager oprindelige energisansninger til sig og fremmer kropsligt nærvær og kontakten til følte fornemmelser i nuet.

”Selv om traumet er helvede på jord, kan dets opløsning være en gudernes gave.” (Peter Levine, Den tavse stemme, s. 366)

Ved at arbejde med traumer ud fra et åndeligt perspektiv, er det muligt gradvist at integrere åndens naturlige egenskaber, som f.eks. lykke, eufori og tillid. Jeg har gentagne gange lagt mærke til, at klienterne bryder ud i en nervøs latter, indtil jeg siger til dem, at de gerne må grine, og at det er lige så naturlig en reaktion på traumeforløsning, som gråd, sejrsrus og fredfylde fornemmelser kan være det. Det virker til, at den kraftfulde forløsning af traumets overlevelsesrespons på samme tid skaber en direkte kanal til underbevidstheden og det Højere Selv. Jo mere man dykker ned i traumet, jo mere spirituelt forbundet vil man dermed kunne opleve sig.

SoulFlow Metoden er en af de mest optimale metoder til at skabe en direkte kanal til underbevidstheden, dagsbevidstheden og det Højere Selv. Det er den mest transformerende og samtidig blide metode, jeg har erfaret med mig selv og mine klienter.