Du møder hos mig et trygt rum med fuld fortrolighed, eftersom jeg arbejder under tavshedspligt. Jeg modtager løbende supervision og udvikler min værktøjskasse, efterhånden som jeg finder nye, terapeutiske metoder, der appellerer til mine værdier og grundholdninger som psykoterapeut.
Hvorfor psykoterapi?
Menneskets underbevidsthed har frem til i dag været omgærdet af forestillinger om de forbudte, dyriske og mørke aspekter af mennesket. Alt det, som vi ikke vil være bekendt at vise frem.
Vores dagsbevidsthed er ofte kun vidende om toppen af isbjerget. Så hvad er det egentlig, der gemmer sig neden under overfladen? Er underbevidstheden virkelig så farlig, pinlig og skræmmende, som vi går og bilder os ind?
Instinkter, ressourcer og erfaringer
Der findes i virkeligheden et rent skatkammer af instinkter, ressourcer, overlevelsesmekanismer, erfaringer og lagret viden i menneskets underbevidsthed. Din underbevidsthed er selve grundlaget for, at du kan fungere her på jorden på en hensigtsmæssig måde.
Men nogle gange lægges der så meget låg på instinkter og lagrede vidensdepoter, at de bliver nærmest utilgængelige. Det kan f.eks. ses i udpræget grad, når et menneske traumatiseres og dermed stivner i en fastlåsthed, som blokerer for det naturlige flow til underbevidstheden.
En anden typisk blokering opstår, når man som barn forsøger at tilpasse sig et fællesskab, typisk i form af de primære omsorgsgivere. Under opvæksten opfatter barnet, at nogle af dets sider accepteres af omsorgsgiverne eller fællesskabet. Andre sider accepteres ikke, og dette kan opleves som en skamfølelse af personen, dvs. en følelse af at være forkert. Dette kan føre til enten undertrykkelse eller fortrængning af den pågældende side, som f.eks.: Kraftfuldheden, sårbarheden, den ubetingede kærlighed, humoren og selvstændigheden.
Hvad sker der så, når siderne undertrykkes eller fortrænges?
Der kan ganske enkelt ske en eksplosion, fordi trykket i kedlen bliver for stort. Der er med tiden blevet lagt så meget låg på nogle af de ubevidste sider, at de kommer i udbrud fra tid til anden. Og det sker ofte, når vi mindst af alt venter det. Hvem kender ikke til følelsen af at stå foran en forsamling, og halsen snører sig sammen i en pludselig følelse af at være forkert? Eller selvbebrejdelserne, der hober sig op, når slankekuren endnu engang mislykkedes? Eller fortrydelsen, når shoppingturen blev to tusind kroner dyrere, end budgettet tillod?
Og hvem kender ikke til den massive skyldfølelse, der kan opstå i kølvandet på et vredesudbrud? Hos mange er vrede nærmest blevet et fy-ord, og resultatet er ofte, at en følelse af vrede får et voldsomt og krænkende udtryk over for ens medmennesker – i stedet for at vreden igennem accept får mulighed for at hente næring fra sin kraftkilde til at give udtryk for egne behov og værdier på en konstruktiv måde.
Ændring af sanseopfattelse
Hvert enkelt menneske går rundt med sine unikke mønstre, der kan trigges af indre såvel som udefra kommende stimuli. Nogle gange får mønsteret dig til at reagere hensigtsmæssigt. Andre gange ‘ryger du i med begge ben’ og står tilbage med en undren over, hvad der lige gik af dig.
Alle mønstrene er skabt engang i fortiden, og fællestrækket for dem er således, at mønstrene er indlejret i en tidslomme. For hver gang en bestemt type adfærd belønnes eller straffes af de primære omsorgsgivere – for nu at stille dynamikken enkelt op – dannes der et dybere og dybere spor på det neurologiske plan. Dette forplanter sig til tankespor i sindet, følelseslivet og ud i hele kroppen, som husker og lagrer disse mønstre.
Den gode nyhed er, at det er muligt at ændre på disse mønstre. Mønstrene kan sammenlignes med spor, som med tiden er blevet trådt dybere og dybere på en række stier. Personen vælger at træde på disse stier, som allerede er trådt til, for det er nu engang blevet en vane at bruge dem. Derfor er det ofte yderst vanskeligt at ændre permanent på gamle mønstre, der er blevet en indgroet del af personens sanseopfattelse.
Hjernens plasticitet
Hjernen reagerer i løbet af et brøksekund på en given stimuli ved at opfatte et input ud fra de gamle, tillærte mønstre. Det betyder, at der sker en receptiv forvrængning af det, som i virkeligheden finder sted. Hvis en person med underkuelsesmønstre f.eks. får en ordre fra sin chef i et lidt bøst tonefald, vil dette kunne virke ekstra intimiderende på personen. Det kan afstedkomme et refleksmæssigt aggressionsudbrud, som er trigget af den gamle angst for at blive underkuet, og som i situationen med chefen ligger helt uden for, hvad man normalt kan forvente af reaktion hos en medarbejder. Den sørgelige udgang af en sådan situation kan blive, at medarbejderen bliver fyret og får vanskeligt ved at finde ansættelse qua sine autoritetskonflikter. Altsammen grundet de tillærte underkuelsesmønstre, som så at sige er blevet trådt til som stier i personens opfattelsessystem.
Takket være hjernens plasticitet, er det muligt at jævne de gamle stier ud og skabe nye vaner. Hemmeligheden bag denne proces er først og fremmest at lære at rumme og acceptere de gamle mønstre gennem bevidstgørelse af dem. Dette kan psykoterapi på fornemste vis hjælpe til med, idet psykoterapi netop afdækker de tillærte mønstre og vaner.
Kodeordet er at møde det, vi end bliver bevidste om i os selv, med radikal påskønnelse og accept. Næste skridt er at behandle hvert enkelt mønster som dele af din personlighed. Med andre ord: som delpersonligheder. Ved at møde dem med ubetinget accept i stedet for skældsord, trusler eller ren og skær afvisning, begynder de at bløde op og ønsker at samarbejde med dit bevidste jeg.
Du kan forstærke den positive proces i psykoterapi ved at være opmærksom på at slippe dine uhensigtsmæssige vaner, uden at skælde ud på dine indre delpersonligheder. Når en skarp kritisk stemme f.eks. melder sig i dine tanker, så lad være med at handle på den hver gang, den melder sig. Det vil sige, at hver gang du iagttager, at kritikeren opstår i din bevidsthed, vælger du at handle anderledes, end du plejer. F.eks. ved at du i stedet for at skælde andre ud, begynder at anerkende dine dybereliggende behov neden under den destruktive adfærd, at skælde ud. Det kan være, når du mærker efter i kroppen, at du mærker et dybere behov, i form af at modtage opmærksomhed fra din kæreste. Du vælger dernæst at reagere med en positiv kontakt til kæresten i stedet for skældsord og trusler. F.eks. ved at sige: “Jeg vil gerne have, at vi taler sammen lige nu. Kan du bruge et kvarter på mig, før du går videre med dine opgaver?” Derved kan der skabes nye vaner i jeres relation. Der skabes nye spor og trædes nye stier i din hjerne. En angst for at blive afvist kan f.eks. ændres til, at du åbner op for en dyb hjertekontakt indefra, hvor kærlighed og anerkendelse også strømmer indefra, i stedet for at være noget, som du kun forsøger at få fra dine omgivelser.
Resultatet af et forløb i psykoterapi er, at du kan tage din egen kraft hjem og stå i dig selv, præcist som du er. Du vil skabe en varig kontakt til din sjælskerne og leve ud fra nærvær og autenticitet i nuet.
Du kan i undermenuen til denne side finde en række indlæg, jeg har skrevet om nogle af de tematikker, som man kan arbejde med i psykoterapi.